​

Helsingør

​Telefon: 49 22 09 86 | E-mail: hels@lspkon.dk

Gilleleje

​Telefon: 48 47 09 86 | E-mail: grib@lspkon.dk

København

Telefon: 33 13 09 86 | E-mail: kbh@lspkon.dk 

Mangler du en IBS-attest?

Skal du i gang med et byggeprojekt, er det vigtigt også at indhente en IBS-attest. En IBS-attest er sikkerheden for, at afsætningen af byggeriet er i overensstemmelse med gældende lovgivning samt de privatretlige regler, der er gældende for den enkelte ejendom.

Hos Landinspektørkontoret hjælper vi dig i Helsingør, Gilleleje, København og omegn. Så kontakt os endelig, hvis du har brug for en IBS-attest.

Vi udarbejder din IBS-attest og klarer din afsætningsopgave

Kommunen skal ofte have en IBS-attest ifm. dit byggeri. Således har du givet dem et bevis på, at det overholder lovgivningen på området. Ofte er det et krav, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på.

En IBS-attest skal udstedes af en landinspektør, som i processen vil attestere, at byggelinjer såvel som offentlige- og privatretlige servitutter er overholdt, og at der fx ikke bygges udover grundens skel og ind på nabogrunden.

Hos Landinspektørkontoret har vi erfarne medarbejdere og avancerede måleinstrumenter, der gør det muligt for os at løse enhver afsætningsopgave. Vi klarer også gerne din afsætningsopgave.

Ift. afsætningsydelser tilbyder vi udover IBS-attester følgende:

  • ​Etablering af fikspunktsnet
  • ​Afsætning af større etagebyggerier
  • ​Afsætning til vej- og stianlæg, ledningsanlæg m.m.
  • ​Præcisionsafsætninger, fx til montage af større industrimaskiner
  • ​Bygningsafsætning af nye bygninger, tilbygninger, udhuse, garager, carporte m.m.

Har du brug for hjælp til noget, der ikke er nævnt ovenfor, hører vi gerne fra dig alligevel – måske kan vi finde en løsning.

Små som store opgaver – kontakt en landinspektør

Hvad end du skal til at få opført en tilbygning til et parcelhus, eller du skal opføre en større lagerhal, er det vigtigt at inddrage en landinspektør. Skal kommunen give dig en byggetilladelse, vil de ligeledes ofte stille krav om, at en landinspektør udsteder en IBS-attest.

Skal vi tage os af din afsætning, skal vi bruge et eksemplar af bygningstegningerne samt en kopi af byggetilladelsen, hvis byggeriet kræver sådan én.

Ved afsætning består vores typiske opgaver bl.a. af:

  • ​​afsætning af metermærker
  • ​afsætning på dæk til elementmontage
  • ​afsætning på galger til støbning af fundamenter
  • ​foreløbige afsætninger til udgravning til fundamenter, kloak- og forsyningsledninger


​Derudover foretages specialafsætninger efter entreprenørens ønsker. Vi bistår naturligvis gerne med vejledning, der kan sikre den mest hensigtsmæssige afsætning både mht. kronologi og placering.

Efter afsætningen er udført, foretager vi på kontoret en kontrolberegning for at sikre kvaliteten af denne. Ligeledes udarbejdes og fremsendes en afsætningsplan, der viser, hvad der er afsat, og hvordan punkterne eller linjerne er markeret i marken.

Så tøv endelig ikke med at kontakte os, hvis du har brug for hjælp til en afsætningsopgave samt en IBS-attest.

Hvad koster en IBS-attest?

Det er meget forskelligt fra opgave til opgave, hvor meget arbejde der ligger i udstedelsen. Derfor varierer vores priser også alt afhængigt af dette. Vi vil altid forsøge at give dig den bedst mulige pris på din IBS-attest. Du er velkommen til at kontakte os for mere information og en mere konkret pris på netop din opgave.

Du kan kontakte os via kontaktformularen her på vores hjemmeside, eller du kan kontakte en af vores tre afdelinger. Vi har afdelinger i henholdsvis Helsingør, Gilleleje og København, som du kan kontakte både telefonisk og via e-mail. Du finder kontaktoplysningerne herunder. ​

Helsingør

Ole Rømers Vej 3, 3000 Helsingør
Tlf.: 49 22 09 86

Skriv email

Gilleleje

Alfavej 4A, 3250 Gilleleje
Tlf.: 48 47 09 86

Skriv email

København

Nørre Voldgade 88, 1358 KBH K
Tlf.: 33 13 09 86

Skriv email